Træfningen ved Lundby 3. juli 1864

Lundby træfningen fandt sted 3. juli 1864 mellem danske styrker fra 5. kompagni, 1. Regiment (senere Danske Livregiment) og det preussiske 1. kompagni Niedersschlesischesinfanteriregiment 50.

 

Militærhistorisk er træfningen interessant, dels fordi man her så forskellen mellem forladerenes (danskene) og bagladernes (preusserne) skudkadence, hvor resultatet ikke var til vores fordel, og dels interessant fordi man rent taktisk ikke valgte en anden løsning end ”Lige på og hårdt”, når man faktisk havde andre muligheder.

 

Mangen en ven faldt (som nævn i sangen ”Tak for din dåd” der blev tilegnet regimentet efter en ærefuld indsats i forbindelse med kampene ved Sankelmark 6. februar 1864 (tekst af P. Hansen og musik af N.P. Hillebrandt)) og det blev besluttet at 3. juli skulle være en af regimentets mærkedage.
 

Hvad skete der egentligt i området omkring Lundby den skæbnesvangre dag i 1864?

 

  

Jo…Fjendtlige enheder trak frem ad de to hovedveje mod Aalborg. 5. kompagni i kantonnement i Nørre Sundby på nordsiden af Limfjorden, drog af sted under Oberstløjtnant Becks kommando. Hans intentioner var at overfalde den fjendtlige enhed, der var trængt frem langs Hobro-vejen og gået i stilling i byen Ellitshøj.

 

Da kompagniet nåede frem til Ellitshøj, dagedes det, at fjenden havde trukket sig tilbage mod syd. Efterretnings indhentning blandt byens bønder afslørede, at et Prøjsisk kommando var gået i kvarter for natten i byen Gunderup omkring 10 km. i østlig retning.

Oberstløjtnant Beck besluttede straks at fortsætte mod denne fjendtlige enhed for, ved et dristigt angreb i fjendens flanke og ryg, at tvinge ham til at opgive sit forehavende mod Aalborg.

 

Oberstløjtnant Becks taktik baserede sig på brugen af koldt stål og mandsmod som den afgørende faktor ved den kommendetræfning.

 

Da kompagniet kom frem, fandt de dog byen forladt af fjenden. Oberstløjtnant Beck drog straks videre, efter fjenden, mod Lundby.

 

Terænnet syd for Lundby var åbent og overskueligt. Ca. 600 m. syd for byen steg terænnet til et bakkedrag der kronedes af en høj - Kongehøjen.

 

  

Oberstløjtnant Beck drog frem for at Recce ved Kongehøjen. Desværre opdagedes han og hans følge af fjendens chef, der straks sendte 2/3 dele af sin styrke på 124 mand fremi stilling langs en 200 m. bred jordvold i den sydlige del af byen. Resten af styrken holdt han i reserve.

 

Oberstløjtnant Beck vurderede raskt, at det var muligt for kompagniet at nå frem før eller samtidigt med fjenden ved jordvolden, såfremt kompagniet straks deployeredes.

Han beordrede eksalteret til KC 5. KMP; ”Hr. Kaptajn,vil de uopholdeligt udføre et raskt og determineret bajonetangreb på byen!”

 

Kompagniet foldede straks ud i angrebsformation, ogsatte 184 mand stærk i march frem mod fjenden. Det eneste der kunne høres var det taktfaste fodslag.

 

Fjenden holdt sin ild.

 

Omtrent 300 m. fra den fjendtlige stilling beordrede KC til angreb - i løb.

 

På ca. 200 m. afstand åbnede Prøjserne ild.

 

I løbet af 2 minutter affyrede Prøjserne ca. 750 skud med deres nye bagladegeværer.

Resultatet var frygteligt. 22 mand faldt straks i døden, 9 mand døde efterfølgende af deres sår.

 

Indregnet tilfangetagende og savnede var kompagniets totale tab 91 mand, mens Prøjsserne selv kun mistede 3 mand.

 

Det var krigens største procentmæssige tab for en enkelt enhed.