Råd og vink til den unge gardehusarofficer
1. OMGANGSFORMER
En officer får gennem sit virke berøring med mange mennesker af vidt forskelligt livssyn og også af stærkt varierende opfattelse af, hvad der er skik og brug i den indbyrdes omgangsform. Selv inden for ellers ret ensartede grupper kan normere være flydende, og der kan være stor forskel i opfattelsen af, hvad der er passende, og hvad der ikke er det.
Det er af stor betydning for en officer, at han er i stand til at færdes ligefremt og naturligt blandt alle mennesker. Dette er lidt af en balancegang mellem nogle uacceptable yderpunkter: Hverken for fri og nonchalant eller for stiv og overkorrekt. Hverken for dominerende eller selvudslettende.
I princippet er der ingen forskel på en officers optræden blandt civile og blandt militære, men tradition og tjenstlige krav kan medføre, at der alligevel er forskellige forhold inden for den militære omgangsform, der kræver særlig omtale.
Indholdet af disse sider er ingen patentopskrift på, hvordan livet skal leves, eller blot på hvordan omgangsreglerne er, der bør følges. De har på visse områder en ret konkret form, mens de i en lang række tilfælde må tolkes af den enkelte under udvisning af situationsfornemmelse. Alle bør være klar over, at normer for omgang er hjælpemidler, der skal lette kommunikationen og fremme glæden ved det indbyrdes samvær. Derfor er de af betydning, og derfor er det altid klogt at bruge øjne og ører opmærksomt, før man fører sig frem i nye omgivelser. Er det allerede kendt, hvordan man under alle omstændigheder indretter form og tone efter omgivelserne, så er kendskabet til takt og tone så godt, at læsning af disse sider er unødvendigt, men er kendskabet hertil noget på afstand, så læs siderne og følg de her anførte retningslinier.
2. CASINO
Casino, der er stillet til rådighed for officererne, er at betragte som et fristed for officererne og som et slags hjem for de ugifte officerer.
Casinofonden hæger naturligvis om Casino og forventer, at også nytilgåede officerer viser et passende hensyn og i øvrigt optræder i lokalerne i overensstemmelse med de regler, der er skitseret i det efterfølgende, og de traditioner, der er gældende ved regimentet.
2.1 Præsentation
Når en officer første gang kommer i Casino, præsenterer han sig til den ældste tilstedeværende og derefter for de øvrige i den rækkefølge, det falder naturligt. Under præsentationen nævner man sit navn, og hvis man er i civil påklædning tillige sin grad.
Træffer man senere andre, som man ikke har hilst på, afventer man eb gunstig lejlighed dertil. Man bryder normalt ikke ind i en samtale for at præsentere sig. Almindeligvis anvendes håndtryk kun ved dette første besøg. Under disse – som i øvrigt under andre – omstændigheder bør den unge officer huske, at det er den ældre, der rækker hånden frem først.
Præsentation er i almindelighed intet problem. Skulle der nu og da opstå tvivl om, hvad der er korrekt, så husk, at man bør præsentere sig, når den anden kan have krav på at vide, hvem man er, og når man føler, at det ville være høfligt at lade ham det vide. Man bør ikke præsentere sig, såfremt det ville virke påtrængende.
Tal med tydelig stemme, når du præsenterer dig, ellers er det intet formål med præsentationen. Præsenterer man andre for hinanden, er det altid den yngre, man nævner før den ældre og altid herren, der nævnes før damen.
2.2 Ophold i Casino
Generelt gælder, at der hersker en fri og utvungen tone i Casino. En tone der medvirker til, at der bliver hyggeligt at være. Man bør altså her – som alle andre steder – være naturlig, høflig og diskret i sin optræden.
Påklædningen i lokalerne er om dagen den for tjenesten befalede uniform, om aftenen erstattes den af tjenesteuniform med sko eller civilt tøj. Se i øvrigt det, der senere er anført om påklædning i almindelighed. Husk at rengøre fodtøjet, inden man går ind i Casino.
Under ophold i Casino til daglig rejser man sig ikke op og hilsner, når ældre officerer kommer ind. Man træder heller ikke af, før man går ud af døren. Det er dog skik, at man rejser sig op og hilser, når regimentschefen træder ind i og forlader Casino ligesom man bør udvise særlig opmærksomhed over for gæster i Casino.
Da det er hensigten, at lokalerne skal være et fristed, er det en god regel, at man begrænser drøftelse af tjenstlige emner. Man udgiver således ordrer ligesom man ikke studerer øvelseslister m.m. under ophold i Casino. Man kritiserer heller ikke foresatte og deres befalinger, idet det kan være vanskeligt at trække grænsen mellem, hvad der er fornøjeligt, og hvad der kan virke mindre korrekt, for ikke at sige illoyalt.
Hvis Casino skal være et hyggeligt sted for alle at opholde sig i, må man undgå ekstrem sprogbrug og højrøstet tale. Eder og forbandelser er bandlyst.
Er der grund til at klage over forhold i Casino, henvender man sig til Casinoforstanderen.
Det siger sig selv, at man ikke bør lade sig friste af de hyggelige omgivelser til at tilbringe blot den mindste del af den tid, der rettelig burde anvendes til tjenesten, til kaffedrikning, spil el.lign., ligesom man bør passe på ikke at lade et hyggeligt samvær udvikle sig til ”solderi”.
3. PÅKLÆDNING
3.1 Klædt på til lejligheden
Der er to hovedregler, enhver officer bør iagttage med hensyn til sin påklædning:
For det første bør han - så vidt det overhovedet er muligt - være korrekt påklædt ved alle lejligheder.
For det andet bør han passe sine klæder og sit fodtøj omhyggeligt.
3.2 I tjenesten
I de fleste tilfælde er der under udøvelsen at tjenesten ingen tvivl om, hvad det vil sige at være korrekt påklædt. Art og sammensætning at uniformer fremgår at uniformsbestemmelserne, og den uniform, der i hvert enkelt tilfælde skal anvendes, fremgår af regimentsbefalingen, når særlig påklædning ønskes.
3.3 Uden for tjenesten. Daglig påklædning
Generelle regler for hvilken form for civil påklædning, der er korrekt, kan vanskeligt gives i nutidens Danmark. Anvisninger vil i mange tilfælde bero på et subjektivt skøn og må forvaltes af hver enkelt med et tilskud at personlig situationsfornemmelse.
Til hverdag er man temmelig tolerant i sit syn på tøj man har på, men at tøjet er rent, velholdt og velpresset. Det er dog klogt altid at huske på grundreglen, der siger, at man bør være klædt på til lejligheden. Det vil være acceptabelt, at man uden for tjenesten færdes i Casino i skjorteærmer og sommerbenklæder - forudsat at tøjet er rent og helt. Det vil derimod ikke passe til lejligheden at møde op i samme antræk, hvis man en aften er inviteret til selskab i ”sommer- tøj” eller i ”daglig påklædning”. En blazer og grå benklæder eller tilsvarende vil da ofte blive forventet at officeren.
3.4 Selskabstøj. Mørkt tøj
Hvis vi ser bort fra det ovenfor nævnte “sommertøj” og “daglig påklædning’, skelnes der stort set mellem tre slags selskabstøj for mænd: mørkt tøj, smoking og galla.
Mørkt tøj er det, de fleste har mest brug for. Til aftenbrug bør det være mørkeblåt eller -gråt og ikke brunt eller spraglet. Til “mørkt tøj” hører sorte sko og skjorte med slips.
Modtages en invitation, der lyder på ”mørkt tøj”, bør man komme i dette. Er der anført “daglig påklædning”, forventes det mange steder også, at komme i “mørkt tøj’, i hvert fald i habit.
Uniformen kan dog udmærket anvendes ved en sådan lejlighed, såfremt der er tale om en selskabelighed i militært regi. Uniform M/69 vil svare til det mørke tøj.
Damernes påklædning, der svarer til mørkt tøj, kan efter anledningens art variere, men det vil damerne nok bedst selv kunne dømme om.
3.5 Selskabstøj. Smoking
Hvis indbydelsen lyder på “smoking”, bør man komme i en sådan påklædning eller selskabsuniform. Til smoking bæres hvid skjorte, sorte sko og smokingsløjfe. Der anlægges ikke dekorationer med mindre dette på forhånd er meddelt.
I stedet for smoking kan uniform bæres. Man har oven i købet valget mellem flere slags. Snorejakke eller selskabsuniform M/69 (d.v.s. med smokingsskjorte med normal skjorteflip, sort sløjfe og skært – og gerne i regimentets farver) kan anvendes.
Tidligere brugte man aldrig smoking i kirke, heller ikke i forbindelse med konfirmation eller barnedåb. Skulle middagen ved sådanne lejligheder holdes i smoking, måtte man skifte efter den kirkelige handling. Tendensen i tiden synes imidlertid at være, at smoking er ved at slå igennem som en påklædning, der også kan anvendes i kirken. Bliver man inviteret til et kirkebryllup, hvor brudgommen har anlagt smoking, anvendes også denne påklædning at de mandlige gæster.
Damernes påklædning, der svarer til smoking, kan være kort eller lang selskabskjole. Lad damerne selv dømme.
3.6 Selskabstøj. Galla
Lyder invitationen på “Galla”, “Kjole og hvidt” eller ‘Festdragt”, er påklædningen kjole og hvidt eller tilsvarende uniform. Til kjole bæres hvid vest, stivet manchetskjorte med knækflip, hvid sløjfe og laksko. Eventuelle dekorationer anlægges. Store ordensdekorationer bæres, når Majestæten er til stede, ved kirkelige højtideligheder, officielle forestillinger i Det kongelige Teater og ved audienser; ellers anlægges miniaturedekorationer der sættes over knaphullet i reversen.
I stedet for kjole kan uniform anvendes. Også her kan man vælge mellem flere, nemlig gallauniform eller selskabsuniform M/69 II (hvid vest, kjoleskjorte med knækflip, hvid sløjfe). Til galla anlægges store ordensdekorationer der sættes over knaphullet i reversen, til selskabsuniform som for kjole og hvidt.
Damernes påklædning til galla er lang selskabspåklædning. Også damer bærer eventuelle dekorationer, Det er sjældent at se damer bære lange handsker. Disse tages - ligesom herrernes handsker - af under måltidet.
3.7 Almindeligt
Kom i den påklædning, der angives i invitationen, Man modtager en indbydelse, men laver ikke om på den. Hvis invitationen angiver flere muligheder, er den førstnævnte den mest ønskede.
4. SELSKABELIGHED
4.1 Indbydelser og svar
Indbydelser kan være ganske uformelle, som f.eks.: “Kig-ind, når I kommer forbi”. Inviterer man på denne måde, må man være klar over, at man herved har forpligtet sig til at modtage “kig-ind”-gæster med glæde.
Ud over at der på stedet siges tak for det venlige tilbud, kræver en sådan invitation intet yderligere svar fra modtageren. Det vil dog altid være høfligt, og ofte praktisk, at man, kort tid før man agter at gennemføre besøget, ringer: “Vi kommer forbi i eftermiddag. Passer det jer, at vi ser ind ved 15-tiden?”
Har man ikke sat sig i forbindelse med værtsparret og aftalt nærmere om tidspunktet, så lad være med at komme lige før eller under et måltid. Det kunne bringe værtinden i forlegenhed, eller det kunne være, at værtsparret ikke ønsker at udstrække gæstfriheden til deltagelse i måltider. Forvent i øvrigt ikke nogen særlig service ved et “kig-ind” besøg. Vær opmærksom på, om besøget evt. skulle være ubelejligt og tilpas længden at besøget derefter.
Ved en mere formel invitation er hovedreglen, at en modtagen skriftlig invitation besvares
- snarest muligt og helst samme dag.
Det er vigtigt for værtinden og værten at vide, hvem de kan regne med at se, og de bør - dersom man er forhindret i at komme - have mulighed for at invitere en anden. Besvarelse af en indbydelse bør derfor ske ikke senere end to dage efter modtagelsen. Det er vigtigt for værtinden og værten at vide, hvem de kan regne med at se, og de bør - dersom man er forhindret i at komme - have mulighed for at invitere en anden. Besvarelse af en indbydelse bør derfor ske ikke senere end to dage efter modtagelsen. En invitation besvares i samme form som indbydelsen. Modtager man en skriftlig invitation, svarer man således skriftligt og i samme form; brug hvidt kort eller hvidt papir uden påtrykte blomster, regimentsmærker eller anden form for udsmykning. Svaret skal altid være håndskrevet.
Skriftlige indbydelser udsendes normalt 2-3 uger før selskabet. Ved større festivitas - bryllup, barnedåb o. lign. - dog ofte en måned før begivenheden.
Kan man ikke efterkomme invitationen, angiver man årsagen dertil, f.eks.: ”… på grund at tidligere modtagen invitation beklager vi ikke at kunne efterkomme indbydelsen.”
Visitkort eller trykte takkekort anvendes ikke ved svar på indbydelse. Tjenstlige forkortelser anvendes ikke i indbydelser og svar på dem.
4.2 Indbydelse og svar
Eksempel 1 - formelt:
Invitation
Major Peter Olsen og frue har hermed den glæde at indbyde premierløjtnant S. Hansen og frue til middag tirsdag den 3. september 2009 kl. 1900.
S.U.
Smoking.
Svar
Premierløjtnant S. Hansen og frue takker major Peter Olsen og frue for den venlige indbydelse til middag tirsdag den 3. september 2009 kl. 1900.
Det skal være dem en glæde at komme.
Eksempel 2 - mindre formelt:
Invitation
København den 17. august 1994.
Kære premierløjtnant S. Hansen og frue.
Det ville glæde min hustru og mig at se Dem til middag tirsdag den 3. september 1994 kl. 1900.
Med venlig hilsen
Peter Olsen
S.U.
Svar
Roskilde, den 18. august 2009
Kære major P. Olsen og frue.
Min hustru og jeg takker for Deres venlige indbydelse til middag tirsdag den 3. september 1994 kl. 1900.
Det skal være os en glæde at komme.
Med venlig hilsen
Søren Hansen
4.3 Blomster til værtinden
Her i landet er det skik og brug at forære værtinden blomster første gang man kommer i hendes hjem. Følges denne skik, så send blomsterne på forhånd. De fleste værtinder ordner blomsterne, længe før gæsterne kommer; de vil derfor blive gladest for en buket på et tidligt tidspunkt på dagen.
Hertil kommer, at mange værtinder i vore dage også fungerer som tage-imod-i-entreen-damer, samtidig med at de serverer drinks i stuen og byder tobak m.m. Skal værtinden i tilgift hertil finde vaser frem og sætte de flotte roser smukt i vand, fordi man har overrakt dem til hende lige inden for entrédøren, har man været med til at forøge det pres, der hviler på enhver værtinde, især ved selskabets begyndelse.
Hvis det ikke er muligt at sende blomster i forvejen, så medbring i stedet f.eks. en æske chokolade.
Ved første gangs invitation hos en foresat chef kan flere yngre officerer fra samme enhed udmærket slå sig sammen om at sende en fælles buket. Såfremt blomster medbringes, bør buketten pakkes ud inden ankomst til boligen.
4.4 Ankomst
Den gode gæst forventes at ankomme til et selskab på det i indbydelsen anførte tidspunkt. Dette indebærer for det første, at man under ingen omstændigheder må komme før tiden. De fleste værtsfolk vil helt op til det fastsatte tidspunkt have sidste-øjebliks-arrangementer at udføre og er derfor ikke indstillet på at se gæsterne før dette.
For det andet indebærer det, at man af hensyn til værtsfolkenes tilrettelæggelse af selskabet - når der foreligger en skriftlig invitation eller en mundtlig anmodning om at komme til et bestemt tidspunkt - kommer senest 5 minutter efter dette. Er selskabet af en mere uformel art, og lyder invitationen på, at man samles til en drink og senere skal spise, har man lidt større margin. Skal værtsfolkene selv klare modtagelse, servering m.v., har de i reglen intet imod, at gæsternes ankomst foregår spredt over lidt længere tid. Senere end 15 minutter efter tiden bør man dog ikke komme. Bliver man af gyldig grund forsinket ud over denne tid, bør man ringe til værten og give besked.
Er man selv vært, så sørg for at være færdig med påklædning og alle andre forberedelser til den tid, gæsterne er inviteret. Det vil kunne virke deprimerende de på ellers veloplagte gæster, hvis de ved ankomsten får indtryk af, at deres opdukken kommer nærmest bag på værtsparret. Efter ankomsten bør man se efter, om der i entreen ligger føre-til-bords-kort. Det anses stadig for korrekt, at mænd venter på deres koner, før de sammen begiver sig ind i stuen - også selv om det tager lidt tid foran spejlet. Damen går først ind i stuen.
Der hilses først på værtinden og værten, hvorefter man hilser på og bliver præsenteret - eller præsenterer sig - for de øvrige i selskabet. Herunder bør man søge at blive klar over, hvilken dame man skal have til bords, så man kan veksle et par ord med hende, før man går til bords.
Hvis det drejer sig om et meget stort selskab - en reception el.lign. - kan man ofte nøjes med indledningsvis at hilse på værtsparret og enkelte eventuelle bekendte; men naturligvis forventes det, at man under selskabet søger kontakt med et større antal af gæsterne.
Ved officielle sammenkomster i officersforeninger rundt om i landet er reglen for ankomsttid oftest den, at man kommer et par minutter før den fastsatte tid, således at man kan orientere sig om bordsætningen på den opslåede bordplan, inden man begiver sig ind i lokalerne. Chefen eller formanden for officersforeningen byder i reglen velkommen og går så til bords fulgt af det øvrige selskab i den orden, hvori man er grupperet i forhold til døren til spisesalen. Man venter ikke, indtil ældre officerer er passeret, eller sinker arrangementet ved først på dette tidspunkt at give sig til at studere bordplanen. Det er klogt, forud for at man første gang deltager i en sammenkomst ved en enhed, at orientere sig hos ældre kammerater for at høre, om der ved enheden er særlige skikke at iagttage.
4.5 Bordskik
Det er indlysende, at ens optræden under et måltid må rette sig efter de omstændigheder, hvorunder det indtages. Drejer det sig om at spise sin madpakke på grøftekanten, er det naturligt, at man drikker den medbragte øl at flasken og bider af klemmerne. Drejer det sig om et måltid i cafeteriet, hvor der findes ølglas, tallerkener og kniv og gaffel, anvender man disse ting og ikke grøftekant-adfærden. Er man gæst ved et selskab, hvor værtsparret har gjort meget ud at bordsætning, borddækning, vin og mad, er det naturligt, at man lader anstrengelserne bliver belønnet ved i sin optræden at leve op til dem.
De regler, det i almindelighed anses for god tone at overholde, undergår naturligvis til stadighed ændringer, bl.a. forårsaget af ændringerne i hjemmenes struktur såsom indskrænkninger i huslig hjælp, påvirkning fra udlandet m.v. Der kan dog opstilles visse elementære regler for almindelig bordskik, som enhver ung officer bør have kendskab til. Det, det her drejer sig om, er hvordan man optræder som bordherre, hvordan man spiser, drikker og ryger.
Der kan næppe gives regler for, hvad man underholder sin borddame - og ikke at forglemme damen til venstre - med. Man bør dog vide, at dersom man vil anses for at være en god bordherre, bør man tage initiativet til at få en samtale i gang. Formålet med selskabelighed må jo dog være at udveksle tanker og evt. lære noget af de mennesker, der ved mere om en eller anden sag end en selv. Måske kan man få emner, der interesserer en selv, belyst fra nye vinkler. Er det svært at få begyndt, kan man jo altid starte med den skrækkelige verdenssituation - der er i hvert fald nok at tage fat på - eller det lige så skrækkelige vejr. Et emne, der som regel interesserer den anden person, er personen selv - hus, hjem, job, børn. Ofte behøves kun et stikord eller to, så går samtalen at sig selv. Husk, at den gode lytter betragtes som et meget interessant og underholdende menneske.
Her er grund til en lille advarsel. De fleste damer er ganske uinteresserede i maskingeværets funktionering o. lign. Og selvom borddamen skulle være dreven i konversationens kunst og få officeren til at forklare alt om brigadens organisation, så stop op på et eller andet tidspunkt og spørg om noget, der virkelig kunne tænkes at have hendes interesse, hvilket ikke nødvendigvis begrænser sig til børn og hjem. Husk også, at til ikke-egnede emner hører blandt andet fraværendes personlige forhold, herunder økonomi og måde at indrette sig på. Det er heller ikke så godt, hvis man udtaler en uforgribelig og nedsættende mening om andre mennesker.
Endelig - uanset hvor charmerende borddamen er, og uanset hvor god og rigelig vinen er - så husk aldrig at drøfte klassificerede sager ved et selskab. Denne regel gælder naturligvis også for FTR-P sager.
Ved regimentet er det skik, at en yngre officer ved større fester holder ”talen for damerne”. Han vil som regel blive adviseret om denne opgave nogle dage før festen. Hvis man udpeges, så gør det kort og vær på forhånd helt klar over, hvorledes der afsluttes. Undgå de “morsomheder”, emnet kan indbyde til, medmindre man er mere åndfuld og elegant end de fleste.
Eksercitsen med kniv og gaffel er enkel og nem. Består servicet af flere sæt knive og gafler, er reglen den, at man til første ret benytter det sæt, der er anbragt yderst. Man fører maden med venstre hånd, når der er brug for både kniv og gaffel, og med højre hånd, når man spiser en ret med ske eller gaffel alene. Lægger man spisebestikket fra sig, sker det på tallerkenen, idet man ikke lægger kniv eller gaffel med den ene ende hvilende på dugen og den anden på tallerkenen.
Servietten foldes straks ud i sin fulde længde og lægges i skødet. Servietten anbringes på stolen, når man rejser sig for at holde tale eller hylder en ved bordet. Den brugte serviet kommer først på bordet, når måltidet er til ende og bordet forlades.
Serveres der kuvertbrød, flutes el. lign., brækkes der et stykke af brødet ad gangen. Man bider ikke at brødet.
Det betragtes de fleste steder som mindre velopdragent at hvile albuerne på bordet under måltidet,
Til vinskænkning og -drikning knytter der sig mange steder visse regler og ritualer.
Bordherren sørger for, at der er skænket vin til borddamen - dog ikke mere end hun ønsker. Når der skænkes at en fuld flaske, skænker bordherren lidt i eget glas først, men der smages ikke på vinen for at godkende den som på en restaurant. Dernæst fyldes damens glas (ca.3/4). Anvendes karaffel, skænker man umiddelbart op i damens glas. Damen til venstre hånd vil få skænket at sin egen bordherre,
Der efterskænkes, når glassene er ca. 2/3 tømte. I de fleste kredse er det skik, at man ikke drikker ved bordet før værten har budt velkommen eller evt. selv har drukket.
I en del kredse - både i private og ved regimentet – bruger man skikken med at hilse på og returnere.
Det er altid den ældre, der hilser på den yngre. Det sker ved, at glasset hæves (aldrig over mundhøjde) et kort øjeblik, før der drikkes. Det forventes, at den, der er hilst på, inden for et par minutter returnerer hilsenen. Sidder vedkommende i nærheden, beder man kort om lov til at returnere, hvis ikke, søger man blot at komme til at hilse igen med sit glas.
Det forventes af alle bordherrer, at de hilser på deres borddame og dame til venstre hånd.
Man behøver ikke nødvendigvis at hilse parvis. Djærve initiativer m.h.t, at “hilse på hele bordenden”, “det andet bord” el.lign. er ikke altid så velkomne, som den charmerende initiativtager selv tror.
Man returnerer ikke til værten, som ved regimentet kan være regimentschefen, bataljonschefen eller formanden for indbydende forening. Værten/ældste officer vil formentlig hilse på adskillige af de tilstedeværende og vil derfor næppe kunne overkomme at modtage returneringerne.
Man bør vide, at det ved regimentet er skik, at man, når regimentschefen hilser på én, rejser sig op under hilsenen. Dette gælder altid overfor personer at kongehuset. Skikken anvendes ikke ved private selskaber og ses så godt som aldrig, når der er damer til stede.
Som alle andre skikke bør disse, dersom man efterlever dem, udføres med naturlighed og elegance. Undgå en fremtræden i selskabslivet med brask, bram og hæleklap.
4.6 Dans
Er der dans efter en middag, er det en god skik, at herrerne danser den første dans med deres borddamer. Derefter danser en ægtemand med sin hustru. Og så kommer turen til de andre damer. Man bør aftenen igennem huske at vise sin borddame opmærksomhed.
Selvom en kjole er nedringet bagpå, vil der i reglen være stof et sted. Det er der, man bør lægge højre hånd.
Er selskabet af en sådan art, at man ikke har haft en dame til bords, er reglen den, at man begynder dansen med sin hustru.
Er selskabet begrænset, bør herrerne danse med alle damerne efter tur - og med deres hustruer med mellemrum.
4.7 Opbrud
I tidligere tid var der strenge regler for opbruddet fra et middagsselskab. Hovedreglen var, at den ældste gæst eller hædersgæsten brød op først, og at de øvrige gæster derefter i løbet af kort tid tog afsked.
Selvom man ikke tager denne regel helt så højtideligt mere, anses det dog stadig for korrekt, at den unge officer ikke er den første til at bryde op, men at han afventer en passende lejlighed, efter at de ældre gæster har taget afsked.
I et mindre selskab siges farvel til alle gæsterne, men ofte er dette uoverkommeligt. Man tager naturligvis altid afsked med værtinden og værten eller den, der har ledet festen. Er man tvunget til at bryde op fra et selskab før den almindelige tid for opbrud, må det gøres så ubemærket som muligt for ikke at ødelægge den gode stemning, og man behøver i så fald ikke at sige farvel til andre end værtinden og værten.
Er det hverdag dagen efter et selskab, vil den almindelige tid for opbrud være mellem kl. 23 og 24. Er det fridag dagen efter, vil selskabet ofte trække noget længere ud. Husk, at det er en god regel, at dersom en eller flere gæster bryder op efter kl. 23, og værtinden ikke beder de andre om at blive, betyder det, at hun synes tidspunktet for almindeligt opbrud er inde.
Drejer det sig om et cocktail party, er reglen den, at man bliver ca. 1 time, derefter finder man værtinden og værten, takker dem og tager afsked. Er der angivet et sluttidspunkt på indbydelsen tages afsked senest på dette tidspunkt.
4.8 Takkekort
Det er høfligt et par dage efter et selskab at skrive et kort til værtinden, eller at ringe og sige tak for den hyggelige aften.
Et takkekort kan være meget kortfattet og blot udtrykke, at man nød selskabet, eller at det var morsomt at møde så mange interessante mennesker (gamle venner el.lign.). Alene det, at man sender et kort eller ringer, vil glæde værtinden.
4.9 Geninvitation
Hvis man har været inviteret til middag i sin chefs hjem, vil han måske finde det høfligt, at man nogen tid efter besvarer hans venlighed med at invitere ham og hans kone til sit hjem. Ikke nødvendigvis til middag, mindre kan gøre det, blot det er hyggeligt.
Ikke alle venter eller ønsker imidlertid geninvitation. Om dette problem må man altså orientere sig ved at spørge en ældre kammerat, der kender chefens stilling til geninvitation.
5. FORSKELLIGT
5.1 Tilmeldinger
Når man melder sig til tjeneste ved et nyt tjenestested sker det altid til CH/A, der vil instruere den nyankomne om, hvem man skal melde sig til og hvornår,
Bestemmelserne fastsætter, at man skal melde sig på tjenestestedet inden kl. 1200 den dag, man er tilkommanderet. Da den nyankomne formentlig skal fremstilles for såvel regimentschef som for bataljons- og underafdelingschef, bør man, hvis det overhovedet er muligt, tilmelde sig i god tid inden kl. 1200, så man kan nå at blive fremstillet for de pågældende chefer inden dette tidspunkt. Det kan være praktisk, at man inden tilmeldingen telefonisk aftaler med CH/A, hvornår det forventes, at man ankommer.
Påklædningen ved tjenstlige tilmeldinger er uniform M/69 med baret, handsker, sabel og nypudsede sko. Dekorationer er anlagt. Handsker, sabel og dekorationer hører altid sammen.
5.2 Takkekort og -breve
Modtages en gratulation (i form at blomster, telegrammer, breve eller gaver) eller kondolencer (breve, blomster, kranse) takkes snarest muligt ved at sende takkekort, evt. -brev.
5.3 Tiltaleformer
Det er naturligt, at der hersker en kammeratlig tone og omgangsform mellem officerer. Dette medfører ikke nødvendigvis, at man er “dus” med de ældste officerer, men dette vil ofte være tilfældet som et naturligt udslag af interessefællesskab, bekendtskab eller venskab. Specielt forekommer det naturligt mellem officerer af samme grad eller nogenlunde samme alder.
Husk dog, at det altid er den ældste, der foreslår at blive “dus”. Et sådant forslag kan afslås, men der bør være meget vægtige grunde hertil. Er man én gang blevet “dus”, er man det naturligvis under alle forhold.
Er man blevet “dus” med en ældre officer, bortfalder ikke dermed pligten til at vise ham den respekt, som alder og grad gør det naturligt at udvise.
Hvis man ikke er “dus”, anvendes tiltaleformen “De” mellem officerer, ganske som foreskrevet i Grundbog for Hærens Menige.
5.4 Takkebreve til regimenter
I forbindelse med udnævnelse og ansættelse modtages normalt en hilsen fra regimentet i form at et personligt brev fra regimentschefen eller regimentets næstkommanderende,
Det er vigtigt, at der samme dag eller senest et par dage efter modtagelsen afsendes en tak til regimentet. Det modtagne brev udtrykker normalt regiments— chefens og officerernes lykønskning i anledning at udnævnelsen eller foranlediget at, at tjeneste skal forrettes ved regimentet.
Svaret bør stiles til regimentschefen (næstkommanderende) og udtrykke en tak til regimentets chef og officerer for den modtagne hilsen.
Følgende bør iagttages i forbindelse med udfærdigelsen:
- Altid på dobbeltark (A-5 format, foldet A-4 ark) eller på et hvidt kort uden linier eller andet udstyr.
- Altid håndskrevet uanset om det modtagne brev er maskinskrevet. Dette gælder også indbydelser.
- Kuvertens forside, hvid, bør være forsynet med korrekt adresse, f.eks.
Hr. oberst kammerherre NJJ.
Chef for Gardehusarregimentet
Antvorskov Kaserne
4200 Slagelse
